Close

16. august 2023

Neurologisk epidemiologi: Forskningsår i migræne og hjertekarsygdomme

Er du interesseret i neurologi, kardiologi og klinisk epidemiologi, og vil du prøve kræfter med forskning?

Vi søger en ambitiøs forskningsårsstuderende med start 1. februar 2024 til et forskningsprojekt på Klinisk Epidemiologisk Afdeling. Projektet vil handle om hvordan migræne i sammenspil med andre kardiovaskulære risikofaktorer påvirker risikoen for myokardieinfarkt og stroke. Hvis du er interesseret er der også mulighed for at deltage i andre projekter.

Som forskningsårsstuderende på Klinisk Epidemiologisk Afdeling bliver du en del af en stor gruppe af ph.d.- og forskningsårsstuderende med rig mulighed for sparring fra medstuderende og selvfølgelig grundig supervision af vejledere. Der vil også være mulighed for et ophold ved en udenlandsk forskningsinstitution. Til gengæld forventer vi at du er engageret i projektet fra start – dvs. du deltager i udarbejdelsen af protokol og ansøgning til ph.d.-skolen samt ansøgninger til fonde.

Ansøgning:
Send en kort motiveret ansøgning til post-doc Cecilia Fuglsang på chfn@clin.au.dk