Close

Artikelskrivning

Tidsskrifter

Der findes en lang række videnskabelige tidskrifter inden for selv de mest niché forskningsfelter. Det er derfor en rigtig god idé at tale med din vejleder om hvilket tidsskrift netop de projekt skal stile efter.

Mange bruger det mål der kaldes “impact factor” som et slags mål for tidsskriftets gennemslagskraft, og en høj impact factor kan indikere at tidskriftet er meget prestigefyldt og derfor svært at få publiceret artikler i. Om dit studie passer til et tidsskrift kræver en viden om det felt ens forskning er interessant inden for, og om resultaterne er interessante. Det kan være svært at vurdere som prægraduat forsker, og er ofte noget som vejledere er de bedste sparingspartnere i. 

Peer review

Peer review princippet betyder i sig selv blot at blive evalueret af ligesindede, men bruges ofte som synonym for den revideringsproces som videnskabelige artikler undergår når de indsendes til et videnskabeligt tidsskrift. 

Processen er til for at sikre høj akademisk standard i den givne tidskrift hvor alt der indsendes gennemlæses af kvalificerede folk inden for feltet, som så giver kritik og kommentarer på studiet, og vurdere om manuskriftet kan publiceres i dets nuværende form. 

Anbefalingerne som indsender får tilbage rangerer typisk fra 1. publikation uden revision (som er UHYRE sjældent), 2. publikation med få rettelser (minor revision), 3. Publikation med mange rettelser (major revision) og 4. Rejection. Man kan godt modtage en afvisning af manuskriftet (en rejection) mod genindsendelse, hvis det vurderes at der er for mange rettelser til manuskriftet at tidsskriftet ikke vil give en frist for 2. revision (en slags “soft rejection” hvor de håber man vil geninsende.

Ved genindsendelse forventes det typisk at man medsender en punkt-for-punkt besvarelse af vurderernes kommentarer, så man kan dokumentere at man har taget deres konstruktive kritik til sig og har efterlevet deres anbefalinger.

Akademisk vurdering (impact factor, H-index mv.)

Aaa