Close

Dyreeksperimentelt forskningskursus

Tre dages hands on-kursus med vejledning inden for forskellige eksempler på bl.a. grise-, musse- og rottemodeller.

Deltag i et 3-dages hands-on kursus, hvor du stifter bekendtskab med flere forskningsmetoder og dyremodeller på både mus, rotter og grise! Kurset afholdes Typisk midt august hvert år. Undervisningen varetages af læger, forskere eller medicinstuderende der laver eller har lavet dyreeksperimentel forskning under deres forskningsår eller ph.d., og det foregår i Grisekælderen på Aarhus Universitetshospital, Skejby i samarbejde med Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Deltagere fra alle semestre er velkomne, og tilmeldingen foregår ved indsendelse af motiveret ansøgning.

Kurset er gratis og der vil blive serveret frokost, kaffe og frugt samt lidt sødt til ganen.

OBS: Kurset er ikke FELASA akkrediteret og giver således ikke deltagerne tilladelse til at udføre dyreforsøg efter kurset.


Følg os på Facebook og få nyheder om årets kursus

Følg os på Facebook eller hold øje med siden her for at blive holdt opdateret om kurset.

Deltag i Facebook-begivenheden for Dyreeksperimentelt forskningskursus 2018 her.

Dyreeksperimentelt forskningskursus 2018

Dyreeksperimentelt forskningskursus 2018

Tirsdag d. 14. august – torsdag d. 16. august 2018

Programmet for Dyreeksperimentelt forskningskursus 2018

Årets program er nu tilgængeligt.


Tirsdag d. 14. august 2018

Tidspunkt
Undervisning
Underviser(e)
8.00 – 8.40
Velkomst
Jens Christian Djurhuus
8.40 – 9.15
Introduktion til dyreeksperimentel forskning under forskningsåret
SMS
9.15-9.45
Pause

9.45-10.00
Rundvisning i grisekælderen
Kira Sonnichsen Graahede
10.00-10.30
Oplæg om dyreetik
Tobias Wang
10.30-11.15
Oplæg om en forskerkarriere
Christian Aalkjær
11.15-12.00
Frokostpause

12.00-12.15
Oplæg om anæstesi og monitorering
Frederik Boe-Hansen
12.15-13.45
Knudebinding og suturteknikker
Frederik Boe-Hansen
13.45-14.00
Oprydning og afslutning
SMS

Onsdag d. 15. august 2018

Tidspunkt
Undervisning
Underviser(e)
7.30-8.00
Gennemgang af stuerne og formiddagens program
– mød omklædt i blå OP-uniform
SMS
8.00-12.00
Præanæstesi, anæstesi, sheat-anlæggelse, monitorering samt urinkateterisering
Stine Lohmann
12.00-12.30
Frokostpause

12.30-14.30
Grisemodel 1 (nyre)
Stine Lohmann og Anders Munch
14.30-14.45
Pause

14.45-16.45
Grisemodel 2 (thorax)
Marcell Juan Tjørnild og
Lisa Carlson Hanse
16.45-17.00
Oprydning og afslutning
SMS

Torsdag d. 16. august 2018

Tidspunkt
Undervisning
Underviser(e)
8.30-9.00
Gennemgang af stuerne og formiddagens program
SMS
9.00-10.30
Musemodel (hold 1)
Journal club (hold 2)
Christian Stæhr Frederiksen
Jonathan Yde
10.30-10.45
Pause

10.45-12.15
Musemodel (hold 2)
Journal club (hold 1)
Christian Stæhr Frederiksen
Jonathan Yde
12.15-12.45
Frokostpause

12.45-14.45
Rottemodel (alle)
Thomas Lassen
14.45-15.00
Pause

15.00-15.30
Oplæg om hvordan man finder en vejleder
SMS
15.30-16.00
Evaluering og afslutning
SMS
Tilmeld dig årets kursus

Der er nu lukket for tilmelding til årets kursus og deltagerne har fået besked pr. mail.

Dyreeksperimentelt forskningskursus 2018 foregår d. 14. – 16. august 2018 på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital. Der vil være grisemodeller, en musemodel og en rottemodel. Derudover vil årets kursus byde på forskellige oplæg med relation til dyreeksperimentel forskning.

Tilmeld dig kurset

Se hvad tidligere deltagere synes om kurset

Mads Andersen
Mads Andersen, 5. semester

Samlet vurdering af kurset: 6/6

Hvorfor valgte du kurset?

Jeg har en ide om, at jeg vil forske i fremtiden, men har ikke rigtig kendskab til miljøet, og så var der det her spændende kursus, hvor det var noget med dyr, og hvor der var mulighed for hands-on.

Hvordan var det at deltage på kurset?

Det var rigtig godt! Jeg synes, at det bedste ved kurset var alt det, hvor man fik hands-on – især det med grisene. Forelæsningerne var også rigtig gode – her blev man inspireret, og man fik en ide om hvordan et forskningsår er skruet sammen.

Har kurset ændret din opfattelse af forskning?

Jeg tror ikke, at det har ændret noget, men jeg tror, at det har givet mig større mod på at komme i gang med forskning. Desuden har jeg fundet ud af, at det nok helst skal være dyreeksperimentel forskning.

Hvad tænker du om fremtiden? Skal du i gang med at forske?

Ja, jeg skal i gang med at forske! Nu skal jeg bare have fundet ud af, hvad jeg gerne vil i gang med, og hvordan jeg skal gribe det an.

Martin Bjergskov Thomsen
Martin Bjergskov Thomsen, 5. semester

Samlet vurdering af kurset: 5/6

Hvorfor valgte du kurset?

Det var fordi, min læsemakker sagde: ”vi skal tage det her kursus”, og så kunne han ikke engang selv. Jeg havde aldrig hørt om kurset, før han sagde, at vi skulle gøre det. Så skrev jeg en ansøgning, og det viste sig, at det bare har været sindssygt godt!

Hvordan var det at deltage på kurset?

Jeg synes, at det har været sindssygt godt! Det har været virkelig godt! Det fedeste var hjertestopsmodellen. Jeg synes, det var imponerende at se hvor effektiv hjertemassagen var, og at vi fik vakt grisen til live igen, efter at den jo faktisk var død.

Har kurset ændret din opfattelse af forskning?

Jeg synes, det virker til, at der er meget mere man skal igennem, end jeg umiddelbart havde regnet med. Jeg havde bare en ide om, at man søgte et forskningsår, hvorefter man fandt en ide, fik fat i en vejleder, blev ansat af AU, fik noget løn, og så gik man ellers i gang. Jeg troede lidt, at man blev taget i hånden. Jeg havde slet ikke tænkt på, at man også skal søge forskningsmidler og alle de andre ting, som man selv skal sørge for.

Hvad tænker du om fremtiden? Skal du i gang med at forske?

 Ja, jeg skal i gang med at forske, men jeg skal også lige have det til at passe ind. Jeg synes, at kurset har gjort, at jeg er kommet tættere på. Man har set nogle man kan tage kontakt til, man har mødt arrangørerne, der virker som nogle man kan snakke med, og man har fået en lidt bedre forståelse for, hvordan man kommer i gang med forskning.

Malene Enevoldsen
Malene Enevoldsen, 7. semester

Samlet vurdering af kurset: 6/6

Hvorfor valgte du kurset?

Jeg valgte at deltage, fordi jeg har gået med tanken om forskningsår, men man bliver ikke introduceret særlig meget til det på bacheloren. Især ikke dyreeksperimentel forskning og klinisk forskning, så det var lidt for at få en smagsprøve på dette. Det er meget at binde sig for et helt år, hvis du ikke ved hvad du går ind til, så da jeg fik en flyer til en forelæsning, besluttede jeg mig for at tilmelde mig kurset.

Hvordan var det at deltage på kurset?

Det var rigtig godt! Det var fedt, at vi ikke var så mange, synes jeg. Jeg havde været lidt bange for, at jeg var en af de yngste på kurset, men det var så ikke tilfældet. Jeg synes at alt arbejdet med grisemodellerne var virkeligt sjovt, men jeg har fundet ud af, at mus og rotter ikke lige er mig.

Har kurset ændret din opfattelse af forskning?

Ikke som sådan. Kurset har meget bekræftet, de ting jeg havde på fornemmelsen, at det handlede om. Jeg tror også, at kurset har givet mig lidt mere selvtillid til at kontakte en vejleder.

Hvad tænker du om fremtiden? Skal du i gang med at forske?

Det kunne godt være. Jeg tror i hvert tilfælde, at jeg vil gå i gang med at tage kontakt til nogle af vejlederne. Kurset har absolut givet mig nogle værktøjer til at komme i gang. Bl.a. har jeg fået nogle kontakter, som jeg tror, jeg vil prøve at skrive til.

Clara Maj Møngaard
Clara Maj Møngaard, 6. semester

Samlet vurdering af kurset: 5/6

Hvorfor valgte du kurset?

Jeg valgte at deltage, fordi kurset gjorde mig nysgerrig, og fordi jeg har gået med tanken om måske at forske på et senere tidspunkt. Jeg tænkte, at kurset kunne være en måde, at få noget viden om hvordan man kommer i gang og hvad det indebærer at forske på studiet.

Hvordan var det at deltage på kurset?

Jeg synes, det har været rigtig fedt. Jeg var lidt i tvivl om, hvor stort udbyttet ville være på kun tre dage, men det viste sig, at udbyttet faktisk var ret stort, når man ikke har haft særlig meget hands-on på bacheloren. Når man kun er tre om en hel gris, så kommer man virkelig til at lave noget.

Har kurset ændret din opfattelse af forskning?

Jeg tror, det er blevet mere konkret hvad det handler om. Før var jeg sådan lidt, at jo forskningsår lyder meget fedt, men hvad går det egentlig ud på, og hvor selvstændigt er det. Her efter kurset, føler jeg mig meget bedre klædt på til at gå i gang.

Hvad tænker du om fremtiden? Skal du i gang med at forske?

Det kunne jeg godt tænke mig. Jeg tror, jeg er gået fra at være nysgerrig og tænke, at jeg havde brug fra mere viden, til at tænke, at det faktisk kunne være en real plan for kandidaten at prøve forskning af.