Close

Fondansøgninger

Funding kan være en tidskrævende og kedelig proces, men er et ekstremt vigtigt trin i forberedelsen af gennemførelsen af et forskningsprojekt.

Hvorfor er funding nødvendig?

Uanset om man er fritidsforsker eller ansøger om et forskningsår eller en Ph.D. skal det økonomiske grundlag for gennemførelsen af et projekt være til stede. Pengene kommer typisk fra fonde der støtter forskning inden for lige netop dit område eller din situation, f.eks. at du er ung forsker, søger til et Ph.D.-stipendiat eller skal på en konference eller forskningsophold.

Som forskningsårsstuderende modtager man ikke SU, men får i stedet løn. Nogle vejledere har i forvejen penge til et givent projekt, men ofte skal man selv i gang med at søge midler. Flere fonde tilbyder skolarstipendiater svarende til et års løn til en forskningsårsstuderende (kr. 120.000). Alternativt må man søge flere små fonde.

Midler skal typisk også skaffes til andre udgifter vedrørende forskningsprojektet, såsom konferencerejser i indland og udland, hvorfor gode evner indenfor fondansøgning er relevant.

Ressourcer

Gode råd til fondsansøgningprocessen

Start i god tid, vær tålmodig

Sørg for, at din ansøgning lever op til den pågældende fonds krav til, hvilke oplysninger og bilag (se nedenfor), der skal vedlægges.

Mange fonde har fast deadlines for, hvornår ansøgninger skal modtages.

De fleste fonde har en responstid på 2-6 måneder, så kom i gang i god tid. Opstart af bl.a. forskningsår kræver, at lønnen er finansieret.

Skriv et budget

Udarbejd et godt budget i samarbejde med din vejleder, så du undgår ubehagelige overraskelser angående finanserne:

Et udførligt budget viser også fonden, at du har tænkt over kravene til dit projekt og er realistisk herom.

Hvilke fonde skal søges?

Udvælgelsen af fonde er en vigtig del af selve fondssøgningsprocessen. Det dur ikke bare at skyde med spredehagl.

  • Vælg fonde, hvor dit projekt falder indenfor fondens støtteområder. Hvilke fonde plejer man at søge på din afdeling?
  • Vær opmærksom på, hvad fonden støtter og særligt IKKE støtter.
  • Vær opmærksom på, om du selv eller din vejleder skal være hovedansøger.
  • Tænk kreativt!

Hvad kræver en fondsansøgning?

Fortvivl ej, hvis du får afslag. Mange fonde får langt flere ansøgninger end de har midler til at støtte.

Læs din ansøgning igennem og se, hvor du kan optimere den – måske har du i mellemtiden opnået støtte fra anden side eller nye resultater, som kan gøre, at dit projekt bliver mere attraktivt at støtte.

Skjul ikke, du allerede har fået støtte til projektet – mange fonde vurderer det som mere sandsynligt, at projektet gennemføres, når en del af finansieringen er på plads og de ser det som en fordel, at projektet allerede er blevet vurderet positivt af en anden fond.


Generelle råd

Formulér dig klart – misforståelser er altid afsenders ansvar.

Sørg for at alle kvalifikationer – både dine og vejleder/forskningsgruppens – træder tydeligt frem.

Husk at flere øjne på ansøgningen altid er en god idé.

Spil på flere heste – afslag er hyppigt, så søg gerne flere fonde på en gang.

Typiske bilag

Anbefaling fra hovedvejleder

Budget

CV (hovedansøger eller videnskabeligt ansvarlige). Vær opmærksom på krav til CV struktur og længde

CVR nr. på afdeling

Dansk resumé/lægmandsbeskrivelse

Fondens ansøgningsskema eller et følgebrev

Kontonummer

Protokol/projektbeskrivelse

Publikationsliste (hovedansøger eller videnskabeligt ansvarlige)

Gode råd til forskellige bilag

Hvordan finder jeg fonde?

Vi har her angivet en række forslag til fonde, du kan søge i forbindelse med prægraduat forskning.

Nyttige links til overblik over fonde

https://www.legatbogen.dk

http://www.researchfunding.net
(kræver AU-ansættelse eller forskningsårsstipendie)

http://www.finansieringsdatabasen.dk
(obs. kræver KU-mail)