Close

Protokol

Forskningsprotokollen, også kaldet projektbeskrivelsen (eng.: research/study protocol), er indgangsporten til dit forskningsprojekt. Det er det første og vigtigste redskab i alle forberedende trin af dit projekt, da du altid kan vende tilbage og orientere dig i din protokol.

Vi vil i det følgende give dig et par gode råd og en indgående vejledning til, hvordan du skal udfærdige din protokol.

Projektets plantegning

Nogle gange har vejlederne udarbejdet protokollen, så man ikke skal skrive den selv. Selvom protokolskrivningen kan være en tidskrævende og svær proces, er den dog lærerig og godt givet ud.

Husk at selve projektet defineres under protokolfasen. At være involveret i protokolfasen er altså den bedste mulighed, du får for selv at præge dit studie fra en tidlig fase og gøre projektet til dit eget. De erfaringer der gøres, samt den tid der bruges i protokolfasen, er desuden guld værd, når først opgave- eller artikelskrivningen påbegyndes.


Tidskrævende arbejde

Det tager tid at udarbejde en god protokol. Gå derfor i gang med at lave protokollen i så god tid som muligt. Sørg desuden for at lave den detaljeret med udgangspunkt i din viden om projektet og den forudgående litteratursøgning. Jo mere detaljeret og gennemarbejdet protokollen er, desto færre overraskelser får du, når du først går i gang med projektet.


Sprog

Forskningsprotokollen kan skrives på engelsk eller dansk. Vær dog opmærksom på, at hvis du laver klinisk forskning som skal registreres på clinicaltrals.gov, så skal protokollen være på engelsk.


Forberedelse

Hvis du skal lave forsøg, så udfør gerne pilotforsøg, inden du går i gang, så du kan nå at tage højde for eventuelle uforudsete problemstillinger. Eksempler på dette kunne være: virker det apparat I skal bruge overhovedet? Hvor mange gange skal dine prøver centrifugeres og ved hvilken hastighed? Hvordan skal prøverne opbevares bagefter? Har de personer som skal analysere dine prøver ferie, mens prøverne overskrider sidste holdbarhedsdato? Er der plads i fryseren til de prøver? Kan firmaerne levere det udstyr, I skal bruge til tiden?


Udformningen

Protokollen følger oftest en konventionel opbygning. Dette gør det lettere for andre at finde de informationer de søger, når de læser din protokol i forbindelse med f.eks. ansøgninger til Etisk Komité eller fonde.

Den typiske opbygning af protokollen følger nedenstående mønster, men den kan ses udformet på andre måder.

Forside/titelblad

bla

Baggrund/introduktion

Bla

Hypotese(r)

bla

Formål

bla

Materialer og metoder

bla

Gennemførlighed


Etiske overvejelser


Videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv


Mål


Økonomi/budget


Tidsplan


Deltagere


Referencer


Du kan læse mere om den anbefalede opbygning af en forskningsprotokol på WHOs hjemmeside:
Recommended format for a research protokol


Andre dokumenter

Foruden protokollen er der, afhængigt af om projektet er et klinisk projekt, et grundforskningsprojekt eller et registerbaseret projekt, en række andre dokumenter, som er vigtige i forbindelse med et forskningsprojekt. Dette kan du læse mere om under praktiske forberedelser.

Sidst opdateret: af Alexander Emil Kaspersen