Close

10. august 2022

Forskningsår med fokus på fedme og fedtlever

Baggrund:

Fedme er ofte associeret med komplikationer bl.a. i form af en øget ophobning af fedt i leveren, som kan lede til skrumpelever, samt øge risikoen for kardiovaskulær sygdom. En øget produktion af fedt i leveren spiller en central rolle for både udviklingen af fedtlever, samt en særlig form for risikabel fedtsammensætning i blodet, der ofte ses hos patienter med type-2-diabetes.  Dette forskningsårsprojekt vil undersøge molekylære mekanismer, der bidrager til produktionen af fedt i leveren i humane lever- og fedtbiopsier, samt vha. forsøg på celler.

Hvad går arbejdet ud på?

Forskningsåret vil foregå på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, hvor du bl.a. vil blive oplært i forskellige laboratorieteknikker, herunder i at lave forsøg på leverceller. Du vil indgå i et internationalt forskningsmiljø med forskere på alle niveauer – fra studerende til professorer.

Hvem er du?

En forskningsinteresseret studerende, der ønsker tid til at fordybe sig i en biomedicinsk problemstilling med klinisk relevans, samt med et ønske om at prøve kræfter med laboratoriearbejde.

Vi stiler mod, at du kan starte 1. februar 2023. Forskningsåret er finansieret.

Vejledere:

Janne Lebeck, Læge, Ph.d. og Lektor på Institut for Biomedicin
Jacqueline Herold, Ph.d. og Postdoc på Institut for Biomedicin

Lyder dette interessant for dig?

Så er du meget velkommen til at kontakte Lektor Janne Lebeckjl@biomed.au.dk og gerne med en kort motiveret ansøgning og dit CV.