Studerende til forskningsår i Guinea-Bissau søges
Bandim Health Project søger medicinstuderende til forskningsår i Guinea-Bissau i Vestafrika.
Om dig:
- Du kan forestille dig at bo et år i et af verdens fattigste lande
- Du har interesse for international sundhed
- Du har lyst til at forske i, hvordan vi forbedrer sundhedsforholdene i Afrika
- Du har rejst i et eller flere lavindkomstlande
- Du har ambitioner om at skrive videnskabelige artikler på engelsk
- Du har viljen til at gøre en forskel
- Du har humor, talent for sprog og et varmt hjerte
- Du kan arbejde selvstændigt med projektet uden daglig supervision, da vejledere vil befinde sig i Danmark.
Vi kan tilbyde dig
Et forskningsår på et dansk forskningsprojekt i Guinea-Bissau. Vi søger studerende til start vinter 2024, men vi er også interesserede i henvendelser fra folk, der gerne vil afsted senere.
Du vil blive del af vores projekt om anvendelse af breath-test til diagnosticering af tuberkulose og vil i samarbejde med en eller flere studerende, ph.d-studerende og seniorforskere fra både Danmark og Guinea-Bissau indgå i et meget aktivt og krævende forskningsmiljø. Samtidigt får du mulighed for at opleve Vestafrika helt tæt på, lære et fremmed sprog og få nye bekendtskaber fra det afrikanske kontinent. De fleste af vores studerende publicerer en eller flere artikler fra deres forskningsår.
Din løn er dækket, men vi forventer at du bidrager til at søge midler til den daglige drift.
Bandim Health Project (www.bandim.org)
Har eksisteret som dansk-guineansk forskningsprojekt i Guinea-Bissau siden 1979 og har over 400 videnskabelige publikationer bag sig. Projektet følger regelmæssigt over 100.000 mennesker og registrerer dødelighed, sygelighed og en lang række andre faktorer, som gør det muligt at evaluere eksisterende og nye sundhedsinterventioner. Dit projekt vil ligge under vores veletablerede tuberkulose forskningsgruppe, der blandt andet undersøger forbedret diagnostik og langtidsfølger af tuberkulose og følger patienter med kliniske undersøgelser.
Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte:
Frauke Rudolf, MD, PhD: frauke.rudolf@clin.au.dk