Close

29. januar 2019

SMS åbner for yderligere stipendiepladser til KMS19

Kongres for Medicinsk Studenterforskning - posterpræsentation

Der er fortsat ikke fyldt ud på Sandbjerg Gods til den kommende Kongres for Medicinsk Studenterforskning 2019, som foregår 21.-24. marts.

Selskab for Medicinsk Studenterforskning åbner derfor for 15 gratis pladser til studerende fra Aarhus, København og Aalborg, som gerne vil præsentere deres forskning for andre studerende, men som ikke har kunnet skaffe støtte til at betale deres deltagergebyr.

Kongressen er åben for alle studerende, som laver “life science”-forskning under deres studie, f.eks. lægestuderende, MedIS, molekylærmedicinere, folkesundhedsvidenskabsstuderende m.fl.

Projekter, der er egnede til at blive præsenteret på Kongres for Medicinsk Studenterforskning er bl.a. bachelor- og specialeprojekter, fritidsforskning, forskningsår eller -semester samt del A af MD-PhD eller 4+4 ordning.

Har du ikke tilmeldt dig allerede, så skynd dig at indsende dit abstract via vores hjemmeside: https://studenterforskning.dk/studenterkongres/kms19/