Praktikophold hos Roche Innovation Lab
Medicinstuderende til praktikophold hos Roche Innovation Lab fra januar til maj 2020.
Ansøgningsfrist: 31. december 2019
Roche tilbyder 4 medicinstuderende på AU Health at deltage i et praktikophold på Roche Innovation Lab fra ultimo januar til ultimo maj 2020. Her vil du samarbejde med Roche om at løse en aktuel problemstilling for en afdeling på AUH. Hvert af de to ophold er tilknyttet et projekt defineret af AUH (se nedenfor).
Praktikopholdet er et resultat af en etårig samarbejdsaftale af 1. maj 2019 mellem Health og medicinalvirksomheden Roche. Læs mere om aftalen på Aarhus Universitets hjemmeside.
Projekterne
Download projektbeskrivelserne ved at trykke på overskriften.
- Hæmatologi
Hvordan sikrer vi, at unge blødere (18 år+) i højere grad tager deres medicin på rigtig vis for bl.a. at minimere risikoen for senfølger? - Onkologi
Hvordan formidles onkologiske behandlingseffektmål- og risici forståeligt til patienterne, så de tydeligt forstår kommunikationen og herigennem føler sig inddraget i behandlingsbeslutninger?
Ansøgningsprocessen
For at søge om en praktikplads, skal du indsende følgende:
- En motiveret ansøgning målrettet et udvalgt projekt (vælg ét af de vedhæftede)
- Dit CV
- Dit karakterudtræk pr. d.d.
Ovenstående sendes til andreaskambskard@au.dk senest den 31. december 2019.
Proces for vurdering af ansøgninger
Alle ansøgninger vil herefter blive vurderet af et udvalg bestående af en repræsentant fra Roche Innovation Lab og en fra koordinationsudvalget for det erhvervsrettede talentforløb. Skulle der være behov for interviews med ansøgere, vil dette ske i uge 2.
Kontakt eller spørgsmål
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Jonas Fiedler Kierkegaard, Head of Innovation Lab hos Roche på e-mail jonas.kierkegaard@roche.com eller telefon 20877787.
Alexander er medicinstuderende på 10. semester og har været forskningsaktiv på Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital siden april 2016.
Han har været medlem af SMS siden 2017.