Nye reviderede standarder for ansvarlig forskningspraksis
I kølvandet på den uheldige ‘oksekødssag’ udkommer det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, Health nu med opdaterede standarder for ansvarlig forskningspraksis. Standarderne skal sikre forskningsfriheden og støtte forskerne på Health.
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet publicerer i juni 2019 en rapport om oksekøds klimabelastning: ’Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre’. Rapporten medfører en storm af kritik med baggrund i bl.a. metode og interessekonflikter. Læs mere om sagen på AUs egen avis Omnibus.
De nye standarder skal ses som et supplement til de fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis på Aarhus Universitet og omfatter retningslinjer, som særligt gælder for det sundhedsvidenskabelige forskningsfelt.
Alle der bedriver forskning med tilknytning til Aarhus Universitet, heriblandt prægraduate forskere, skal have kendskab til og følge anvisningerne i Healths standarder.
AUs generelle retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis kan findes her:
Forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis
Healths nye standarder for ansvarlig forskningspraksis kan findes her:
Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health
Spørgsmål kan rettes til os på mail@studenterforskning.dk eller til rådgiver Lene Bøgh Sørensen på lbs@au.dk.
Alexander er medicinstuderende på 10. semester og har været forskningsaktiv på Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital siden april 2016.
Han har været medlem af SMS siden 2017.