HVAD MED ET FORSKNINGSÅR I LUNGE CANCER OG T-CELLE TERAPI MED START FEBRUAR 2025?
Om projektet
Lungekræft er den førende årsag til kræft-relateret død. Selvom ny behandling med immunterapi har øget overlevelsen, er det desværre langt fra alle, der har gavn af behandlingen. Det er derfor vigtigt at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder for lungekræft patienter.
Nylige opdagelser i personlig cancerimmunterapi har påvist effektiviteten af at indsamle tumor-infiltrerende lymfocytter fra kirurgisk fjernede tumorer efterfuldt af ex vivo udvidelse i laboratoriet, før de leveres tilbage til patienten som et terapeutisk produkt. Faktum er dog, at kun en lille brøkdel af de ex vivo udvidede T celler, er i stand til at dræbe tumorcellerne. Derudover er terapien i øjeblikket afhængig af evnen til kirurgisk at fjerne og isolere et stykke tumorvæv, hvilket kan være udfordrende i nogle kræftformer såsom lungekræft, hvor tumorer ofte er små, ikke veldefinerede og metastaserende.
I dette projekt ønsker vi at undersøge alternative tilgange til at indsamle tumor-infiltrerende lymfocytter fra patienter, som undergår kirurgisk indgreb for lavstadie lungekræft. Samtidig arbejder vi på at bruge CRISPR teknologien til at øger tumor dræber funktionen af T celler. Håbet er hermed at udvikle en mere anvendelig klinisk behandlingsteknik og et mere effektivt terapeutisk produkt, der kan komme flere lungekræftpatienter til gode.
Din rolle
I projektet vil du deltage i indsamling af klinisk materiale fra patienter og blive en del af laboratoriearbejdet med oprensning af immunceller, validering af T-celle terapiens potentiale samt etablering af patient-deriveret 3D mini lungekræft modeller. Desuden skal du foretage dataanalyse og sammenskrivning af resultater i samarbejde med forskere involveret i projektet.
Du vil blive grundigt lært op og vejledt i alle faser af projektet. Erfaring med laboratoriearbejde er ikke en forudsætning, men da det indgår som en stor del af projektet, er det en fordel, at du har interesse for det og er åben for at lære nyt.
Vi kan tilbyde
Et tværfagligt projekt, hvor du vil blive en del af et bredt forskerteam bestående af folk fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi og Blodprøver og Biokemi på AUH samt cancer immunologer og gen-editing eksperter fra Institut for Biomedicin. Du vil få mulighed at have et ben i den kliniske hverdag samtidig med, at du får mulighed for at stifte bekendtskab med laboratoriearbejde og de nyeste teknikker indenfor kræftforskning og behandling.
Vejlederne på projektet er klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d. Anne Winther Larsen, Blodprøver og Biokemi (hovedvejleder) og professor, ph.d. Martin R Jakobsen, Institut for Biomedicin.
Projektet er allerede fuldt finansieret.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, så send en mail til
- Anne Winther Larsen: Anne.Winther.Larsen@aarhus.rm.dk
- Martin R Jakobsen: mrj@biomed.au.dk
Skriv gerne lidt om din baggrund, og hvorfor du gerne vil lave forskning.
Ansøgningsfrist til AU er 15. oktober 2024.