Close

14. februar 2020

Forskningsmedhjælp til forskning i respirationssvigt efter thoraxkirurgi

Medicinstuderende søges til forskningssamarbejde mellem Thoraxkirurgisk, Anæstesiologisk, Kardiologisk og Lungemedicinsk afdeling på AUH

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

Om projektet
Diafragma er den vigtigste vejrtrækningsmuskel. Dysfunktion af diafragma kan medføre respirationssvigt, hvilket ses efter operationer i thorax. Ultralydsundersøgelse kan afklare diafragmas funktion, men flere forskellige undersøgelsesmetoder findes. Vi er i gang med et forskningsprojekt, der skal finde den bedste undersøgelsesmetode og vi har brug hjælp til organisering og dataindsamling.

Om dig
Du skal have lyst til at tilknytte dig et forskningsprojekt. Vi har ingen krav til semester eller tidligere forskningserfaring.

Arbejdets omfang
Arbejdet planlægges til eftermiddage og aftener, så der er gode muligheder for at passe det samtidig med klinik og undervisning. Dine opgaver bliver at arrangere mødetider for projektpatienter, og hjælpe med at indsamle og registrere data i en database. Det forventes, at dataindsamlingen kan foregå over i alt 10 aftener, og herudover kommer koordinering, registrering mv.

Om os
Forskningsgruppen består af læger fra thoraxkirurgisk anæstesiologisk, kardiologisk og lungemedicinsk afdeling, der bidrager med viden fra alle disse specialer.

Fordele for dig
Vi kan tilbyde dig introduktion til forskningsarbejde og oplæring i kliniske ultralydsundersøgelser efter interesse. Projektet er spændende og giver dig kompetencer, der vil kunne bruges, hvis du senere vil lave et forskningsprojekt, forskningsår eller ph.d.-uddannelse. Aktiv deltagelse i projektet medfører naturligvis medforfatterskab efter Vancouver kriterier, lige som projektet forventes at afføde senere studier, som man vil have mulighed for at arbejde med selvstændigt.

Kontakt

Søren Helbo Skaarup
Læge og ph.d.-studerende

E-mail: soeska@rm.dk

Skriv endelig hvis du har spørgsmål, interesse eller bare vil høre mere.