Forskningsår ved Kvindesygdomme og Fødsler på AUH.
Har du lyst til at forske i forebyggelse af for tidlig fødsel?
Vi søger en medicinstuderende til et forskningsårsprojekt om vaginal cerclage. Studiet er et epidemiologisk, nationalt registerstudie og er fuldt finansieret med start 1.2.2025.
For at give dig det bedste projektforløb ønsker vi, at du selv skal være med til at skrive protokollen hen over sommeren/efteråret 2024.
Forskningsenheden på Kvindesygdomme og Fødsler består af op til 18 ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende og post.docs, der forsker bredt indenfor både det obstetriske og gynækologiske felt.
Som forskningsårsstuderende får du en kontorplads sammen med andre forskere og vil indgå i enhedens forskningsmøder, hvor der er et godt læringsmiljø.
Send os en kort motiveret ansøgning og dit CV senest d. 7. juni 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På vegne af forskergruppen
Julie Glavind, Overlæge, Klinisk Lektor
Lea Kirstine Hansen, Læge, Ph.d.-studerende.
Ansøgning sendes til lea.hansen@clin.au.dk