Close

22. marts 2022

Forskningsår om neuropatisk smerte

Forskningsårsstuderende søges til Neurofysiologisk forskning, Aarhus Universitetshospital

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Baggrund

Neuropatiske smerter er en ganske hyppig og invaliderende lidelse. På trods af adskillige medicinske behandlingsmuligheder, er mange patienter stadig ikke optimalt behandlet, hvilket skyldes manglende indsigt i den tilgrundliggende mekanisme bag lidelsen. Forståelsen af denne,  erderfor afgørende for, at der i fremtiden kan udvikles ny medicin indenfor området. 

Der er både centrale og perifere mekanismer involveret i udviklingen af smerter. En central teori er, at neurogene smerter skyldes en ubalance mellem mængderne af hormonerne GABA og glutamat i hjernen. Teknikken paired-pulse Transcranial Magnetic Stimulation (TMS) kan belyse funktionerne af GABA og glutamat i hjernen.

Studiet

I dette studie, udført i et internationalt samarbejde, vil vi anvende nye og avancerede paired-pulse TMS protokoller på raske kontrolpersoner før og efter en eksperimentel smertemodel med højfrekvent elektrisk stimulation. Ved at undersøge udbredelsen og indvirkningen af GABA og glutamat i hjernen før og efter påvirkning af den eksperimentelle smertemodel, kan vi kommeet stortskridt tættere på  forståelsen af, om disse signalstoffer spiller en rolle i sygdomspatogenesen eller ej.

Hvad vi søger

Til dette kliniske studie er vi meget interesserede i en medicinstuderende som forskningsårsstuderende, og det er vores ønske, at vedkommende har mulighed for at starte hurtigst muligt.

Hvem vi er

Vores forskningsgruppe er ekspert i TMS metoden og vores videoartikel om metoden kan ses på https://www.jove.com/t/62787/conventional-threshold-tracking-transcranial-magnetic-stimulation

Hvad vi tilbyder

I forbindelse med nævnte forskningsår kan du forvente at opnå klinisk forskningserfaring, hvor du vil stå for undersøgelser af raske forsøgspersoner klinisk og elektrofysiologisk. Du kommer til at arbejde med projektprotokol, fondansøgninger, databehandling, og forventeligt deraf opnå mindst en videnskabelig publikation som førsteforfatter. Desuden vil du have muligheden for et ca. 2 ugers forskningsophold i Paris/Frankrig hos en samarbejdspartner på projektet.

Ansøgning

Såfremt nævnte opslag har din interesse, bedes du sende en e-mail til undertegnede.

Kontakt

Hatice Tankisi

Professor, overlæge

e-mail: hatitank@rm.dk