Forskningsår om albueproteser og ledkinematik
Vil du være med til at undersøge albuestabiliteten efter indsættelse af caput radii ledprotese? Så er det måske netop dig, at Ortopædkirurgisk afdeling, AUH søger som forskningsårsstuderende med start 1. februar 2022.
Om forskningsprojektet
Patienter som pådrager sig en kompleks albuefraktur bliver typisk behandlet med en caput radii ledprotese. Efterfølgende oplever nogle patienter nedsat bevægelighed og/eller smerte. Vores forskningsgruppe ønsker at belyse årsagen til dette problem ved hjælp af dynamisk røntgenstereometisk analyse, såkaldt dynamisk RSA.
Projektet er en forlængelse af et tidligere forskningsårsprojekt, der har undersøgt ledkinematikken samt trykforholdene af det native albueled. I forbindelse med dette, er der i humane albue præparater blevet indsat caput radii proteser under forskellige optimale og suboptimale konditioner som repræsenterer kliniske problemstillinger. De dynamiske RSA-optagelser og rådata til projekter er indsamlet.
Formålet med forskningsårsprojektet er at analysere de dynamiske RSA-optagelser mhp. at beskrive ledkinematikken efter albue proteseindsættelse og undersøge, hvordan det påvirker funktionen og risikoen for slidgigt efterfølgende.
Forskningsgruppen Du vil blive tilknyttet et aktivt forskningsmiljø med din daglige gang i AutoRSA forskningsgruppen på ortopædkirurgisk afdeling, AUH.
Din rolle: Du vil blive ansvarlig for planlægning og gennemførsel af dit eget projekt under kyndig supervision af et stærkt interdisciplinært vejlederhold. Du kommer til at arbejde med projektprotokol, fondsansøgninger, databehandling og -analyse samt udfærdigelse af et eller to manuskripter til videnskabelig publikation med dig som førsteforfatter. Desuden vil du blive assistent for en ph.d. studerene på et tilsvarende eksperimentelt projekt vedr. undersøgelse af skulderinstabilitet og kinematik på humane præparater, og i den sammenhæng vil du få en masse erfaring med både ortopædkirurgiske operationer foruden hands-on erfaring med undersøgelse af patienter med skulderinstabilitetsproblematik.
Interesseret?
Om dig
Du er engageret med interesse i at fordybe dig i klinisk forskning og ikke bange for at kaste dig ud i nye ting. Tidligere forskningserfaring og flair for IT er en fordel.
Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send snarest en kort motiveret ansøgning (max 1 side) samt CV til nedenstående, som også gerne besvarer spørgsmål om projektet. Deadline for ansøgning er 04.10.2021 og samtaler foregår 06.10.2021 kl. 15.00 på AUH.
T: 24 65 13 62