Epilepsimedicin i graviditeten – Forskningsår på Center for Registerforskning og ved Translational Neuropsychiatry Unit med start 01-09-2023
Er du interesseret i neurologi, psykiatri, epilepsi, dyreforsøg og/eller epidemiologi, og har du lyst til at prøve kræfter med forskning i spændende miljøer?
Epilepsigruppen på Center for Registerforskning og Translational Neuropsychiatry Unit søger en eller to medicinstuderende til forskningsår med start 1. september 2023
Projektet
Under forskningsåret kommer du til at arbejde med dit eget selvstændige forskningsprojekt under vejledning af bl.a. overlæge, professor Jakob Christensen og professor Gregers Wegener.
Vi planlægger at se på ”trans-generationale effekter af epilepsimedicin”
Hvem er du?
Du er en interesseret studerende, som har bestået bacheloren inden forskningsårets start. Der kræves ingen tidligere forskningserfaring, men interesse for neurologi, psykiatri, dyreforskning og epidemiologi er nødvendigt.
Hvad kan vi tilbyde?
Som forskningsårsstuderende vil du arbejde sammen med andre forsker i neurologi, psykiatri og epidemiologi. Vi forventer at resultaterne af forskningsåret skal publiceres i et internationalt anerkendt tidsskrift.
Du vil i løbet af forskningsåret have mulighed for at deltage i nationale og internationale konferencer. Du vil også kunne deltage i samarbejde i Danmark og internationalt.
Hvis du tænker at dette lyder som noget for dig, bedes du sende en kort motiveret ansøgning (max én side) samt CV til Jakob Christensen på jakob@clin.au.dk inden d. 25. februar 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig!