Mød nobelpristager Peter C. Agre
“A Life in Science: Challenges & Rewards”
Professor, læge og nobelpristager i kemi Peter C. Agre besøger virtuelt Health onsdag den 21. april 2021.
Peter Agre modtog nobelprisen i 2003 for sin banebrydende opdagelse af aquaporiner. Til dette arrangement, som er den første Nobel Laureate Talk i forelæsningsrækken, vil han fortælle om vejen til nobelprisen, og bl.a. komme ind på motivation, udfordringer, karriereveje, etiske overvejelser samt vigtigheden af at arbejde i forskellige akademiske miljøer, nationalt og internationalt. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter oplægget.
Arrangementet foregår over Zoom onsdag d. 21. april 2021, kl. 14.30-16.00, og oplægget er målrettet yngre, ambitiøse forskere. Programmet kan ses i Healths kalender, og tilmelding foregår direkte via Conference Manager. Sidste frist for tilmelding er den 15. april 2021.
Nobel Laureate Talk
Arrangementet er den første i rækken af Nobel Laureate Talks – en serie akademiske talks med nobelpristagere inden for det sundheds- og naturvidenskabelige felt, som Health står bag.
Alexander er medicinstuderende på 10. semester og har været forskningsaktiv på Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital siden april 2016.
Han har været medlem af SMS siden 2017.