Kom igang med forskning
For dig der er interesseret i eller gerne vil i gang med forskning.
Allerede i gang med forskning
For dig som allerede er i gang med forskning.
- portal for prægraduate sundhedsforskere
Danmarks største sundhedsvidenskabelige studenterkongres
Kongres for Medicinsk Studenterforskning samler hvert år i marts ca. 100 studerende fra Aarhus, København, Odense og Aalborg. Kongressen er dermed den største danske studenterkongres inden for sundhedsvidenskab og life science.
Kongressen henvender sig til alle studerende, der laver sundhedsvidenskabelig forskning ved et dansk universitet.
Alle prægraduate, sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan præsenteres ved Kongres for Medicinsk Studenterforskning – fx forskningsår, fritidsforskning, eksperimentelle bachelor- eller specialeopgaver og del A af integrerede PhD-projekter (4+4 eller kandidat-PhD).
Kongres for Medicinsk Studenterforskning (KMS) er Danmarks eneste videnskabelige konference kun for sundhedsvidenskabelige studenterforskere.
Du får mulighed for at præsentere dit forskningsprojekt foran andre studerende, der lige som dig er uøvede i at formidle forskning. At være i samme båd giver mulighed for at man kan forbedre sine præsentationsteknikker sammen og lære af hinanden.
Alle deltagere præsenterer deres forskningsprojekt, enten med en oral præsentation på seks minutter eller med en posterpræsentation på tre minutter.
For at give de andre deltagere en god oplevelse med at præsentere er det vigtigt, at man deltager aktivt og stiller opklarende, inspirerende og udforskende spørgsmål til den præsenterende efter hvert oplæg.
At stille spørgsmål er en del af læringsprocessen, hvor man udvikler og øver sin kritiske tilgang til forskning inden for eget og andre felter.
Alle præsentationer vurderes af to erfarne forskere. Præsentationerne bliver evalueret, og deltagerne får udleveret skriftlig feedback fra de to chairmen. Du vil desuden kunne vælge at få din præsentation videooptaget, så du efter kongressen kan se din egen præsentation og øve dig på din næste præsentation.
Dette fokus på læring er et centralt tema for kongressen, og målet er at forberede deltagerne på fremtidige præsentationer på internationale kongresser. For yderligere at motivere deltagerne til at præstere deres ypperste, uddeler vi priser til den bedste præsentation i hver session.
I løbet af kongressen afholder vi foredrag med talere, der har noget på forskningshjertet. Foredrag og oplæg fra eksterne foredragsholdere på højeste professionelle niveau giver anledning til inspiration, diskussion og refleksion over forsknings- og samfundsrelevante emner.
Vi afholder nogle år en paneldebat med prominente gæster, der har sit at sige om kongressens tema. Tidligere temaer har bl.a. været “Er den frie forskning fri?”, “Forskning; med eller uden industri” og “Lægelig dannelse”.
KMS samler studenterforskere fra alle landets universiteter til en kongres med stort fokus på det faglige såvel som på det sociale. Hver morgen er der løb og yoga, og om aftenerne er der sociale arrangementer som pubquiz, teambuilding og andre sjove aktiviteter.
Kongressens sociale elementer er med til at skabe et særligt trygt og fortroligt miljø, hvor unge studenterforskere kan prøve kræfter med at præsentere deres forskning – måske for første gang. Kongressen er derfor en enestående mulighed for networking såvel som for socialt sammenhold i hyggelige omgivelser.
Kongressen topper lørdag aften med en storslået gallamiddag bestående af en 3-retters menu med vin efterfulgt af fest med live-orkester og dansegulv. Under middagen vil en særligtinviteret dansk forsker holde festtale og udkåre de vindende præsentationer.
Kongressen får altid positive tilbagemeldinger, både fra deltagere og chairmen, og vi forsøger hvert år at forbedre rammerne.
Herunder kan du downloade abstractbøger for tidligere kongresser