Der kan være mange grunde til, at man får lyst til at lave forskning. Mange laver forskning, fordi det giver mulighed for fordybelse. Andre vælger at forske, fordi der er et ønske om at bidrage til den eksisterende viden, både som universitetsstuderende og i arbejdet som fremtidig læge.

Al forskning kræver motivation, da det er en tidskrævende disciplin og uventede forhindringer og frustrationer vil opstå undervejs. Gode oplevelser under forskningsprocessen vil dog i langt de fleste tilfælde overskygge de dårlige oplevelser.

Forskning i et felt kræver specialiseret viden, som oftest går langt ud over pensum på studiet. Viden opnået på studiet kan være en fordel, men er sjældent påkrævet. Faktisk opfordres der fra universiteterne og forskere, at man starter tidligt. Så længe motivationen er på plads, er forskning for alle uanset semestretrin.

Første skridt i forskningsprocessen er at finde den rigtige vejleder for dig. Der findes to typer vejledere: hovedvejleder og medvejleder. Hovedvejlederen er den projektansvarlige, og typisk den du går til, når du skal i gang med forskning. Vedkommende skal være lektor eller professor. Typisk tilknyttes også en medvejleder, der kan have forskellige funktioner alt efter projekt. En medvejleder kan være en god idé, hvis hovedvejleder har travlt.

En god vejleder er en person man samarbejder godt med, som er god til at vejlede, og som har tid til vejledning. Det er vigtigt, du mærker efter, hvilke karaktertræk du synes er vigtige hos vejlederen.

Det er vigtigt, at forskningsmiljøet er noget man føler sig tryg i og som en del af. Samtidigt er det vigtigt med gode kollegaer, der er klar til at hjælpe. Det er altid en god idé, at besøge afdelingen (gerne flere gange) for at få et indtryk af miljøet og dagligdagen.

SMS har udarbejdet et papir til forventningsafstemning som du kan downloade her.