Close

9. maj 2023

Forskningsår inden for kirurgisk epidemiologisk forskning

Vi søger en eller flere studerende på kandidatdelen med interesse for det mave- og tarmkirurgiske speciale, som ønsker at have et forskningsår. Vi laver forskning inden for maligne og benigne sygdomme i lever, pancreas og galdeveje med særligt fokus på leverregeneration og pancreascancer.

Der er mange forskellige projektmuligheder inden for de ovenfor nævnte områder, og det vil oftest være muligt at lave et projekt, der passer specifikt til dine interesser og ønsker.

Vi har et stort netværk og samarbejder med mange forskellige afdelinger både lokalt men også internationalt (USA, Japan, Schweiz, Tyskland og de øvrige nordiske lande).

Du behøver ikke at have forskningserfaring for at komme i gang, men det er en fordel med gåpåmod samt interesse for epidemiologi og registerdata. Der vil være en forventning om, at du deltager i arbejde med protokolskrivning og fondsansøgninger, naturligvis under tæt vejledning. Du bliver naturligvis førsteforfatter på den artikel, der udgår fra dit projekt.

Hvis du er interesseret, så tag gerne kontakt til os for at høre nærmere om mulighederne.

Jakob Kirkegård
Læge, lektor, PhD
Mave- og Tarmkirurgi, AUH
Mail: kirkegaard@clin.au.dk