Close

1. februar 2025

Projekt inden for metabolisme, endokrinologi og inflammation

Vil du være med til at lave banebrydende forskning? Bliv forskningsårsstuderende i 2025!

Er du nysgerrig, engageret og klar på et unikt år fyldt med læring og laboratoriearbejde? Vi søger en forskningsårsstuderende med opstart 1. september 2025 til et innovativt og fuldt finansieret projekt inden for metabolisme, endokrinologi og inflammation.

Projektet udforsker, hvordan træning og fæcestransplantation (FMT) påvirker insulinfølsomhed og tarmfloraen hos personer med type 2 diabetes. Og ja, du læste rigtigt: Fæcestransplantation! Her overfører vi sundt tarmmikrobiom fra raske donorer – ikke direkte (heldigvis!), men via kapsler.

Lige nu bruges FMT som behandling mod specifikke tarminfektioner. Men tænk at være med til som en af de allerførste at udforske, om kombinationen af FMT og struktureret funktionel træning kan bidrage til helt ny viden om behandling af type 2 diabetes.

Som forskningsårsstuderende bliver du en del af et stærkt og engageret forskningsmiljø med mulighed for samarbejde på tværs af laboratorier og klinikker. Der vil evt. være mulighed for at deltage i en international kongres og måske endda præsentere resultaterne af dit arbejde.

Studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne modtager enten FMT eller placebo-kapsler kombineret med eller uden struktureret træning. Du får mulighed for at dykke ned i alle aspekter af klinisk forskning og få en helt unik erfaring, der skaber grundlag for din videre karriere.

Vil du vide mere? Så tøv ikke med at kontakte os for detaljer – vi vil gerne høre fra dig!

Ermina Bach

Afdelingslæge, PhD

Steno Diabetes Center Aarhus og

Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

ermina.bach@rm.dk

Henrik Holm Thomsen

Overlæge, Ph.D., klinisk lektor

Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og

Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

henrik.holm.thomsen@midt.rm.dk