Close

17. februar 2023

Er du interesseret i nyfødtes sygdomme og point-of-care ultralydsskanning? Og har du lyst til at prøve kræfter med forskning?

Vi søger en nysgerrig og engageret medicinstuderende til vores lille forskerteam og ‘Neonatal ultrasound’ interessegruppe på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder med at undersøge brugen af bl.a. lungeultralyd og ekkokardiografi hos nyfødte børn med påvirket vejrtrækning og cirkulation. Aktuelle forskningsprojekter omhandler lungeultralyd ved nyfødte der ligger i CPAP og non-invasiv ventilation samt hjertefunktion ved børn født af mødre med diabetes. Det er kliniske projekter, som udover den videnskabelige vinkel, kræver klinisk viden, og interaktion og kommunikation med patienter og pårørende. Der er flere bolde i luften, og derfor vil det også være muligt at være med indover andre relevante projekter. Bl.a. arbejder vi med at etablere undervisning i og guidelines for neonatal point-of-care ultralyd, se fx. https://ugeskriftet.dk/videnskab/point-careultralydskanning-i-intensivbehandling-af-nyfodte.

Der vil på sigt være mulighed for at opstarte eget forskningsår, derfor søger vi en
medicinstuderende, der stiler efter dette.

Om dig

  • Du har bestået 5. semester
  • Du ønsker at lære mere om ultralyd ved nyfødte og blive en del af et forskerteam og
    vores ‘Neonatal ultrasound’ interessegruppe
  • Du ønsker engagere dig i et klinisk forskningsprojekt og selv at arbejde hen imod et
    forskningsår indenfor pædiatri

Vi kan tilbyde

  • Deltagelse i vores ‘Neonatal ultrasound’ interessegruppe
  • Mulighed for journal club, evt. deltagelse i faglige møder, kongresser mv.
  • Mulighed for at udvikle eget projekt under vejledning
  • Mulighed for at udgive mindst 1 artikel som led i dit forskningsår
  • Medforfatter på de artikler, som måtte komme ud af de projekter, du bidrager til
  • Et godt læringsmiljø med gode forskningskollegaer

Ansøgning
Hvis du er interesseret så send en e-mail med en motiveret ansøgning og CV.
Frist: 1. marts 2023
Til: kasper.kyng@rm.dk

Uddybende spørgsmål sendes til forskningsårsstuderende Anna Holst Møller, annahm@live.dk

Med venlig hilsen på forskergruppens vegne,
Kasper Jacobsen Kyng, Afdelingslæge, PhD, Klinisk Lektor