Forskningsår ved Nationalt Center for Registerforskning, Public Health, AU og Neurologi, AUH
Vi søger to forskningsårsstuderende med start 01.02.2026 til to forskningsprojekter ved Nationalt Center for Registerforskning (NCRR), Public Health, Aarhus Universitet og Neurologi, Aarhus Universitetshospital.
Projekterne er registerbaserede undersøgelser af sammenhængen mellem kolonisering med bakterien Helicobactor Pylori og udvikling af neurologisk samt psykiatrisk sygdom. Projekterne er de hidtil største af deres slags baseret på danske data. Der foreligger udkast til protokollerne udarbejdet af dine vejledere, som du kan arbejde videre med.
Dine opgaver vil bestå af databehandling, analyse samt sammenskrivning og præsentation af resultater. Du vil sidde på kontor med andre ph.d.- og forskningsårsstuderende med mulighed for tæt sparring. Vi vil prioritere regelmæssige møder med dine vejledere. Ved deltagelse i ovenstående projekt vil du blive del af en international forskningsgruppe og dermed en del af et aktivt forskningsmiljø med mulighed for bl.a. at deltage i journal club og forskningssymposier. Det sociale sammenhold prioriteres ligeledes meget højt.
Resultaterne forventes publiceret i et internationalt peer-reviewed tidsskrift med dig som første forfatter. Der vil blive mulighed for at deltage konferencer med præsentation af dine resultater.
Vi ser gerne, at du har bestået kurset Epidemiologi og Biostatistik ved forskningsårets start.
Ansøgning:
Send meget gerne hurtigst muligt og senest 1. oktober en kort motiveret ansøgning og CV til læge og ph.d.-studerende Josefine Jul Jarbæk Nielsen på mail josenl@rm.dk og overlæge, professor Jakob Christensen på mail jakob@clin.au.dk
Tidsfrister:
Start på forskningsår: 1. februar 2026
Ansøgning til AU om forskningsår med start 01.02.2026 er den 17.11.2025
Ansøgning til Lundbeckfondens Skolarstipendium ved Dansk Neurologisk Selskab december 2025.
