Close

24. august 2026

Forskningsår på Horsens Fertilitetsklinik

Har du interesse for fertilitetsbehandling og forskning? Og har du lyst til at arbejde med registerdata?

Universitetsklinik for Fertilitet på Regionshospitalet Horsens søger en engageret forskningsårsstuderende til et spændende forskningsprojekt om risikoen for blodpropper i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Projektet

Projektet undersøger risikoen for tromboemboliske tilfælde hos kvinder der får oplagt frosne befrugtede æg som led i fertilitetsbehandling. Frosne æg anvendes i op til 40% af behandlingerne i Europa. Ved oplægning af frosne æg kan behandlingen foregå uden hormonstimulation, men nogle kvinder behandles med relativt store doser østrogen for at forberede livmoderslimhinden til at modtage det befrugtede æg. Østrogenbehandling er i andre sammenhænge påvist at være forbundet med en øget risiko for blodpropper. Derfor er det relevant at undersøge om hormonbehandlingen i forbindelse med oplægning af frosne æg også har betydning for tromboemboliske tilfælde. Projektet har derfor til formål at undersøge denne risiko, og dermed bidrage bedre rådgivning og valg af behandling for kvinder i fertilitetsbehandling.

Forskningsåret vil være med start d. 01/02 2027.

Hvem er du?

Vi søger en studerende der:

  • Har interesse for fertilitetsbehandling og reproduktiv sundhed
  • Har lyst til at arbejde med registerdata
  • Er nysgerrig på dataanalyse
  • Arbejder struktureret og selvstændigt

Forskningsopgaver

Som forskningsårsstuderende bliver du ansvarlig for dit eget forskningsprojekt med tæt vejledning gennem hele forløbet. Du bliver involveret i hele forskningsprocessen og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af forskningsprotokollen
  • Indhentning af relevante registerdata
  • Databehandling og analyse af registerdata
  • Udarbejdelse af en videnskabelig artikel med henblik på publikation i et internationalt peer reviewed tidsskrift

Ansøgning

Hvis du er interesseret i projektet så send gerne en kort motiveret ansøgning, CV samt karakterudskrift til Kirstine Kirkegaard på kirstine.kirkegaard@clin.au.dk

Frist for ansøgning er d.09/09 2026. Ved flere kandidater vil der blive indkaldt til samtale.