Forskningsår på Børneafdelingen AUH med start 1. feb 2026
Kunne du tænke dig:
- At blive del af en stor dynamisk og social forskningsgruppe
- At lave forskning om lungesyge børn
- Med mulighed for publikation med dig som 1. forfatter
- Inkludere børn til et randomiseret studie
- Herunder praktisk at udføre procedurer med børn (god oplæring!)
- Kommunikere med børn og forældre
- Finansieringen af forskningsåret er på plads – vi mangler bare dig! 😊
Vi søger endnu en medicinstuderende på kandidaten til et forskningsår fra d. 1. februar 2026 på børneafdelingen AUH. Vi tilbyder en unik mulighed for at være med i forskning på lungesyge børn i:
- Et stort randomiseret (RCT) studie om effekt af Azithromyzin på småbørns astmatisk bronkitis som gennemføres i samarbejde med COPSAC (https://copsac.com/)
- Et stort etableret klinisk forskningsprojekt med samarbejdspartnere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet har til formål at kortlægge mikrobiota, immuncelle fænotyper og cytokin niveauer hos lungesyge børn samt undersøge deres relation til barnets kliniske status. Læs mere på www.INSPIREChildstudy.com.
Som forskningsårsstuderende vil du skulle drifte det randomiserede studie og samtidig vil du få dit eget delprojekt, med relation the INSPIRE Child studiet, der vil være grundlag for dit forskningsår og som samtidig kan bruges til publikation.
Vi har brug for en person som synes det kunne være spændende at inkludere til et randomiseret studie. Det betyder at du under tæt supervision og opbakning vil skulle stå for at indsamle data til det randomiserede studie, både fra journal, men også rent praktisk udføre procedure på børn som fx måle vægt/højde, mund-swap, lungefunktion, næsefilter, nasaltrachealsug og lignende. Du vil naturligvis blive grundigt oplært og have god opbakning ved spørgsmål.
Samtidig vil du få mulighed for at være med i vores igangsatte studie ”INSPIRE CHILD study”, hvor du vil få mulighed for at se på dine egne data og til slut stile mod en publikation med dig som forfatter.
Der er flere muligheder for vinkling i relation studiet, hvilket vi kan drøfte hvis du indkaldes til samtale.
Om dig:
Du er engageret, ambitiøs og ansvarsfuld, samt bidrager til et godt og lærerigt arbejdsmiljø. Du har mulighed for under vejledning at være med til at skrive protokollen til projektforløbet inden fristen den 15. november 2025. Grundet den korte tidsfrist vil der være masser af hjælp til dette. Tidligere forskningserfaring er en fordel, men ikke et must. Det vil være en fordel såfremt du har mulighed for at påbegynde oplæring allerede her i løbet af efteråret25/vinter 26, så du evt kunne påbegynde lønnet forskning pr. 1.1.26 – men det er ikke et must. Selve forskningsåret starter 1.2.26.
Under ansættelsen vil du som anført skulle drive det randomiserede studie om Azithromyzin effekt på børn med astmatiske symptomer. Du vil blive grundigt oplært af både personale på BCLA, AUH, men også af COPSAC, samt vil skulle på oplæringsbesøg/studiebesøg hos COPSAC.
Forskningsmiljø:
Du vil blive en del af BCLA-gruppen, der afholder flere årlige møder og et forskningsseminar.
(Se: https://www.linkedin.com/company/b%C3%B8rnecenter-for-lunge-og-allergisygdomme/ )
Du vil blive en del af en større forskningsgruppe tilknyttet INSPIRE Child-studiet
Din kontorplads vil ligge ved børneafdelingens forskningsmiljø på AUH ved indgang G. Her sidder der andre forskningsårsstuderende, Ph.d.-studerende og forskere. Her bliver du en del af et sjovt og lærerigt fællesskab, med fælles kaffekasse, ugentlig brødordning, fælles-frokost samt månedlige Journal Club. I forskningsmiljøet er det altid er muligt at spørge andre til råds både hvad der gælder praktiske og forskningsrelaterede spørgsmål.
Ansøgningsfrist snarest muligt
(OBS DEADLINE FOR ANSØGNING OM FORSKNINGSÅR TIL AU ER 15. nov. 2025)
Skriv en kort motiveret ansøgning og vedhæft dit CV, max én A4-side hver.
Vi indkalder til samtaler snarest muligt
Vi glæder os til at høre fra dig.
På vegne af forskergruppen,
Sune Rubak, Overlæge og klinisk Lektor, Signe Thim, Speciallæge, samt Simon Thomsen og Christian Magnus Kragh Thomsen.
Ansøgning sendes til sunerubak@skejby.rm.dk
