Close

25. september 2025

Forskningsår om hjertekarsygdom ved type 2 diabetes på Steno Diabetes Center

Har du lyst til at fordybe dig i banebrydende forskning i krydsfeltet mellem diabetes og hjertekarsygdom?

🔬 Steno Diabetes Center Aarhus søger 2 forskningsårsstuderende – hurtigst muligt (februar 2026, og gerne før)

Vi søger to engagerede medicinstuderende til to forskningsår om hjertekarsygdom ved type 2 diabetes. Projekterne er forbundne, og de to studerende vil arbejde i parløb og støtte hinanden undervejs.

👉 Vigtige datoer

  • ANSØGNINGSFRIST 15. oktober 2025 til klf@clin.au.dk
  • Ansøgningsfrist til universitetet: 17. november 2025
  • Officiel start: 1. februar 2026
  • Mulighed for at bidrage til opstart af projektet allerede i efteråret 2025

💡 Funding til løn er sikret, men der forventes løbende ansøgninger om midler ved eksterne fonde.

📚 De to projekter:
1️⃣ Registerbaseret studie – fokus på forbrug og compliance af hjertebeskyttende medicin hos personer med type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

  • Vi har tidligere fundet, at mange patienter ikke opstarter hjertebeskyttende diabetesmedicin, og at eksempelvis færre kvinder opstarter behandlingen end mænd.
  • Vi ved imidlertid ikke, om de, der starter, også fortsætter behandlingen og tager den som de skal.
  • Vores hypotese er, at mange faktisk stopper behandlingen efter noget tid – og det vil vi undersøge nærmere.

2️⃣ Klinisk studie – undersøgelse af 50 personer med “diskordante ekstremer” i risiko for åreforkalkning:

  • Personer med mange traditionelle risikofaktorer (fx hypertension, forhøjet kolesterol) men ingen målbar åreforkalkning.
  • Personer med betydelig åreforkalkning i kranspulsårerne men uden traditionelle risikofaktorer.
  • Deltagerne vil blive undersøgt med bl.a. indirekte helrums-kalorimetri, OGTT, fysisk test og biomarkører, for at identificere nye mekanismer, der enten beskytter eller øger sårbarheden over for åreforkalkning.

Hvem er du?

Du er nysgerrig, motiveret og har lyst til et lærerigt år med forskning i spændingsfeltet mellem diabetes og kardiologi. Det er en fordel, men ikke et krav, at du er på kandidatdelen af medicinstudiet.

🔗 Interesseret? Send en mail med et kort CV og motivation til Kristian Løkke Funck (klf@clin.au.dk /61331588).

Vejledere

Kristian Løkke Funck, Læge og PhD Steno Diabetes Center Aarhus

Erik Lerkevang Grove, Overlæge, PhD, Hjertesygdomme AUH

Elena Calderon Nielsen, Msc, Phd-studerende, Steno Diabetes Center Aarhus og Hjertesygdommme AUH

Per Løgstrup Poulsen, Professor, Steno Diabetes Center Aarhus