Epidemiologisk forskningsår i sammenligning af SGLT2-hæmmeres risiko for genitale og urinvejsinfektioner
Projektet
Projektet vil sammenligne risikoen for genitale og urinvejsinfektioner imellem sodium-glucose co-transporter 2 (SGLT2) hæmmerne empagliflozin og dapagliflozin. Projektet er vigtigt, da randomiserede kliniske studier har vist at begge lægemidler øger risikoen for sådanne infektioner, men aldrig har sammenlignet risikoen direkte imellem empagliflozin or dapagliflozin. Det er derfor uvist, om et lægemiddel har en bedre risikoprofil end det andet.
Target trial emulation
I projektet vil vi benytte det nyeste design indenfor farmakoepidemiologisk forskning — target trial emulation. Ved brug af dette design vil vi udnytte de omfangsrige danske registre til at efterligne inklusionskriterier, eksklusionskriterier, eksponering og udfald for et hypotetisk randomiseret klinisk studie, der ville sammenligne risikoen for genitale og urinvejsinfektioner imellem empagliflozin og dapagliflozin.
Vi tilbyder
- Et tværfagligt projekt forankret både i diabetologien, kardiologien og epidemiologien
- At du bliver en del af en veletableret forskningsgruppe i cardio-epidemiologi med mulighed for daglig vejledning af en engageret vejledergruppe
- At du arbejder i et unikt forskningsmiljø med mulighed for daglig sparring med andre forskningsårsstuderende, epidemiologer, statistikere
- At du får en omfangsrig introduktion i epidemiologisk forskning og deltager i journal clubs sammen med forskningsårs- og ph.d.-studerende
- At du har mulighed for et udlandsophold på Karolinska Instituttet (Stokholm, Sverige), Emory Univeristy (Atlanta, USA) eller University of Pennsylvania (Philadelphia, USA)
- At du deltager i en international konference i form af European Association for the Study of Diabetes (EASD) 2025 i Wien, Østrig
- At du deltager i nationale konferencer i form af Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA) Annual Day 2025 og Kongres for Medicinsk Studenterforskning (KMS) 2025
Vi forventer
Du er interesseret i epidemiologisk forskning, er nysgerrig og flittig.
Udbytte
En artikel publiceret i et internationalt anerkendt tidsskrift, en epidemiologisk grunduddannelse, indlæring i up-to-date design og metode indenfor farmakoepidemiologisk forskning og mulighed for videre epidemiologisk forskning i form af et senere ph.d.-projekt.
Praktisk
Periode: 1. september 2024 til 31. august 2025 eller 1. februar 2025 til 31. januar 2026.
Arbejdsplads: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Olof Palmes Allé 43–45, 8200, Aarhus N
Vejledergruppe: Morten Schmidt, MD, PhD, DMSc, Associate Professor (hovedvejleder); Kasper Bonnesen, MD, PhD, Postoctoral fellow.
Kontakt: morten.schmidt@clin.au.dk
Vedhæft: Motiveret ansøgning, CV og overblik over beståede eksamener.