Close

13. november 2018

Hele tre nye viceinstitutledere valgt på Institut for Klinisk Medicin

Institutledere Institut for Klinisk Medicin

Ikke blot to, men hele tre viceinstitutledere er valgt inden for hver sit fagområde: forskning, talent og uddannelse.

Den nye institutleder for Institut for Klinisk Medicin, Jørgen Frøkier, har udpeget sine viceinstitutledere, der træder til 1. december 2018. Hver af de nye ledere bidrager med stor erfaring fra klinikken såvel som forskningen, og skal med deres forskellige evner komplementere hinanden i et samarbejde om fremtidens Institut for Klinisk Medicin, Health og Aarhus Universitet. De tre nye viceinstitutledere er:

  • Talent: Vibeke Hjortdal, klinisk lærestolsprofessor, overlæge, Hjerte-, lunge-, karkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
  • Uddannelse: Niels Uldbjerg, klinisk lærestolsprofessor, overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
  • Forskning: Jens Christian Sørensen, klinisk lærestolsprofessor, overlæge, Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Der vil specielt blive arbejdet på at styrke forskningen på instituttet, både på de lokale sygehuse såvel som et vidtomfavnende internationalt samarbejde, et miljø hvor klinik og forskning går hånd i hånd og med klart perspektiv til hinandens arbejde samt en ny og forbedret studieordning.

Læs instituttets officielle udmelding her.

Ønsker du at modtage vores nyhedsbrev og være den første til at modtage nyheder som denne her? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Omeed Neghabat

Medicinstuderende på 10. semester og forsker på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Har været medlem af SMS siden 2018.